01.01.10
Obama bekender kulør
Kategori: Nyheder - udland
Præsidentens talsmand bekræfter, at Obama ønsker offentlig finansiering af abort som en del af sundhedsreformen

Robert Gibbs

Mens vi endnu venter på den endelige lovtekst, der skal gøre det klart, hvordan Obamas sundhedsreform stiller sig til offentlig finansiering af aborter i USA, har præsidentens talsmand i det Hvide Hus, Robert Gibbs, i et TV-interview udtalt, at præsidenten foretrækker den version, der i december blev vedtaget i Senatet.
Før den endelige vedtagelse skal de to lovkomplekser, der nu er vedtaget i henholdsvis Repæsentanternes Hus og Senatet, samarbejdes, og her er det store spørgsmål, om man vil fastholde det ændringsforslag, som demokraten Bart Stupak fik vedtaget i Repræsentanternes Hus (se RFM nyt, vinter 2009, s. 11) , som udtrykkeligt holder aborter ude af reformen, eller om man vil vælge det såkaldte Nelson-Reid-kompromis, som med enkelte begrænsninger åbner for finansiering af aborter som et led i reformen. En tredje mulighed er en lov helt efter abortlobbyens ønske uden begrænsninger af nogen art.
Striden vil især komme til at stå blandt demokraterne, som er splittet i spørgsmålet om abort. Bl.a. har senatorerne Joe Liebermann og Ben Nelson, som stemte for forslaget i Senatet, erklæret, at man ikke på forhånd skal regne med deres stemme for det endelig forslag, som nu skal udarbejdes af en særlig senatskomité.
Robert Gibbs’ udtalelse til ABC News om at præsidenten støtter offentlig finansiering af abort, er i direkte modstrid med, hvad Obama selv udtalte på landsdækkende TV i september. Her sagde han: ”Der er endnu en misforståelse, som jeg gerne vil rydde af vejen (…) det indgår ikke i vores planer, at lade offentlige midler (federal dollars) finansiere aborter.